Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgange

Opstart i Engen
Når jeres barn bliver indmeldt i Børnehuset Engen, vil I modtage et velkomstbrev i E-boks. Herefter kontakter I os for at aftale dato og tid for et opstartsmøde.

At starte i vuggestue og børnehave er et nyt kapitel for både dit barn og jer. Det kan være en stor omvæltning for jeres barn at starte i vuggestue og børnehave, derfor er det vigtigt at indkøringsperioden forløber stille og roligt. Vi anbefaler, at barnets første dage i institutionen gøres korte.

Det er vigtigt, at I afsætter tid til at tilbringe de første dage i vuggestuen og børnehaven sammen med jeres barn.
Typisk vil det foregå sådan, at jeres barn og én af jer forældre tilbringer en times tid i institutionen, sammen med jeres barn de første dage.
I løbet af nogle dage, afhængigt af jeres barns parathed til at slippe jer, udvides jeres barns alene-tid på stuen gradvist.

Hvordan indkøringen helt konkret skal forløbe, aftaler I med pædagogen til opstartsmødet.
Denne proces foregår selvfølgelig i tæt dialog og samarbejde med jer, og stuens personale.

Ca. 3 måneder efter jeres barns start i Børnehuset vil I blive inviteret til en samtale. Her vil vi være i dialog omkring, hvordan opstarten har været for jer og jeres barn. Vi vil også drøfte jeres barns generelle udvikling og trivsel, og herunder aftale fokusområder ved behov.
Derudover vil I få yderligere information om øvrige pædagogiske tiltag i Børnehuset.

Opstart i Vuggestuen
Når et barn skal til at starte i vuggestuen, og dermed være adskilt fra sine forældre - måske for første gang, kan man som forældre forberede sit barn til adskillelsen.
En adskillelse kan være forbundet med følelsen af angst. Ved at øve gradvis adskillelse kan man lære sit barn, at mestre, at være væk fra mor og far. Det handler om at, angsten ikke bliver for stor og overvældende. Legen ''Borte-borte tit-tit'' er en rigtig god leg til at øve adskillelse. Ligeledes er det også en øvelse, at sætte ord på for barnet, når man skal hente noget i f.eks. køkkenet. Så kan man sige: ''Nu går jeg lige ud i køkkenet og jeg kommer igen''.

Adskillelsesprocessen er med til at skabe et trygt barn, der tør være nysgerrigt og udforske i nye omgivelser.
Man vil opleve, at barnet opbygger en tryghed, når det selv søger væk fra mor og far, og er klar til at udforske, lege og have kontakt med andre børn og voksne.

Overgang til børnehaven
Den måned jeres barn fylder 3 år, skal det starte i børnehave. Op til 4 uger før start i børnehaven, vil jeres barn være på besøg 1-3 gange om ugen, på den stue I bliver tilknyttet. Denne overgang vil forberede jeres barn til start i børnehaven. De vil i denne overgang få kendskab til voksne og børn på stuen, samt børnehavens rutiner og derved skabe yderligere tryghed for det nye.
Inden jeres barn skal starte i børnehaven, vil I blive inviteret til et overleveringsmøde. Her deltager et personale fra henholdsvis vuggestuen og børnehaven. Til mødet vil der blive overleveret vigtige oplysninger om jeres barn og jeres barns trivsel, udvikling og særlige hensyn fra vuggestuen til børnehaven, og børnehaven vil fortælle om dagens gang m.v.

Når vi modtager børn fra dagpleje eller anden institution, vil forældrene modtage et velkomstbrev i E-boks. Herefter kontaktes Børnehuset Engen for at aftale dato og tid for et opstartsmøde. Du kan læse mere om Dagplejen i område Nord, ved at klikke på dette link. (åbner i samme vindue)

Overgang til Uglestuen - Førskolebørn
Fra 1. august, året før jeres barn har alderen til at starte i skole, flytter han/hun på Uglestuen.
I starten, er dagens forløb på Uglestuen, stort set det samme som i de øvrige børnehavegrupper, hvor vi arbejder med KLAR Pædagogikken/læreplaner.

Fra midt i september og til april, tager vi en gang om ugen på Årby Skole, hvor vi låner gymnastiksalen.
Alle kommende ugle forældre vil før sommerferien, modtage et brev med praktiske oplysninger vedr. opstart på Uglestuen.
Derudover vil der blive inviteret til et forældremøde i starten af efteråret. Her vil børnehaveklasselæreren fra Årby skole fortælle om livet i skolen, og herunder krav og forventninger til børn der starter i 0. klasse.
Til mødet gennemgås ligeledes årsplan og aktiviteter for Uglestuen i tråd med de forventninger, der er til kommende skolebørn og deres forældre.

Overgang til skole
Når børnehave tiden nærmer sig sin afslutning, vil du/I blive inviteret til en afsluttende samtale, hvor kompetencehjulet bliver gennemgået inden det overdrages til skolen. Vi vil ligeledes give en mundtlig overlevering til skolen.

Årshjul for overlevering og samarbejde
Børnehuset Engen med Årby Skole og øvrige skoler


Hele året

  • Førskolebørnene går til gymnastik på Årby skole hver torsdag, hvor læreren i 0. kl. kommer og hilser på og snakker med børnene.
  • Vi kan benytte Årby skoles grønne områder.
  • Vi kan blive inviteret på Årby til teater eller lign.
  • Vi arbejder med Kalundborg Kommunes mål og principper for den gode overgang, hvor de 10 skoleparathedskompetencer indgår.


Januar

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.


Februar

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.


1.marts- 15. marts

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • Der opdateres kompetenceprofiler for de kommende skolebørn, hvor der er behov og der forberedes forældresamtaler.


Maj

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • Der afholdes forældresamtaler for førskolebørn.
  • Der aftales datoer for overleveringsmøder med de modtagne skoler.


Maj/juni

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • Besøgsdage på Årby skole, samt andre skoler for kommende skolebørn.
  • Der afholdes overleveringsmøder med de modtagne skoler.


Juni

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • Lærer fra 0. klasse og pædagog fra SFO på Årby skole kommer på besøg i børnehaven, og hilser på førskolebørnene.


Juli

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter og sommerferie afholdes.


August 

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • De kommende skolebørn fra Spilop og Radisestuen starter 1. august på Uglestuen.
     

September

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • Alle gamle Ugler/gl. førskolebørn inviteres til bålhygge i børnehaven. Lærer i 0. klasse på Årby skole følger børnene fra skolen til Børnehuset Engen, hvis hun har mulighed for det.
  • Der aftales dato for forældremøde.


Oktober

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • Der inviteres til forældremøde for de kommende førskolebørn. Her deltager lærer fra 0. klasse på Årby skole. Hun fortæller om forventninger og skoleparathed.
  • Motionsdag for førskolebørnene med 0. klasse på Årby skole.


November

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.


December 

  • Vi arbejder med skoleforberedende opgaver og aktiviteter.
  • Frist for indsendelse af ansøgning til skoleudsættelse, samt andet skoletilbud.

 

Du kan læse følgende i vores dokumenter:

  • Skoleparatheds kompetencer
  • Mål og principper for den gode overgang
Dokumenter

Skoleparatheds kompetencer.pdf

Shape Created with Sketch.